Om stress

Overordnet kan man tale om to typer af stress: positiv og negativ stress.

Det er godt, fint, helt ok og ret nødvendigt at føle stress en gang i mellem. At mærke at hjertet slår hurtigere end normalt, åndedrættet ændrer sig, der er uro i maven og muskler spændes. Faktisk er det nødvendigt for at overleve/leve. Stresshormonerne adrenalin og kortisol produceres eks. ved en akut fare, men også i forhold til en opgave der skal løses nu og her, når bussen skal nås i sidste øjeblik eller når en situation opleves negativt. At føle stress en gang imellem er uundgåeligt. Dette kan kaldes positiv stress.

Ved negativ stress er der tale om at føle sig mere eller mindre stresset konstant. Følelsen kan opstå bl.a. ved at arbejde i et dårligt miljø, med for mange opgaver, og ved at være online 24/7. På hjemmefronten kan der opleves belastende temaer, så som dårlig, usikker økonomi, konfliktfyldte relationer, uoverensstemmelser vedr. børn, og andre privatlivs-issues.

Derudover kan årsagen til stress findes i ens egne tanker. Bekymringer, fastlåste holdninger og uhensigtsmæssige tankemønstre der dukker op på ”autopilot”, kan være stresshormon-fremmende og forårsage kronisk stress.

I forhold til stress har det autonome nervesystem stor betydning. Den ene del af det autonome nervesystem, det sympatiske nervesystem, er aktivt i stressede og pressede situationer og sørger for at der udskilles stresshormoner og gør klar til kamp/flugt. Den anden del, det parasympatiske nervesystem søger for at der bliver trådt på bremsen, ved at stoppe for hormonudskillelsen. Det søger for at kroppen slapper af og bygges op igen efter at have været på hårdt arbejde.

Det parasympatiske nervesystem aktiveres ved mindfulness øvelser, meditationer og en god, sammenhængende søvn.

Optimalt skal der være en yin-yang-lignende vekselvirkning mellem de to dele af det autonome nervesystem.

IMG_4408-grade